Jeg er opvokset med Vizslaen, og med andre jagthunderacer, men da jeg selv skulle have en hund, var jeg ikke i tvivl om hvilken race det skulle være.

De karakteristiske egenskaber der så tiltalende ved Vizslaen, er naturligvis også de egenskaber jeg kigger efter når jeg selv køber hund, eller udvælger hanhund til mine tæver.

Først og fremmest synes jeg at det er det vigtigt at Vizslaen bevares som en glad hund, der nærmest kommer op i favnen uden opfordring, også på fremmede.

En Vizsla må ikke være sky, men må samtidig ikke være alt for dominerende. En Vizsla skal være en  klog hund der ved sin blotte tilstedeværelse kan sinalere sin position.

For mig er det vigtigt at man kan sætte sin Vizsla i en hvilken som helst flok af fremmede hunde, uden at man skal bekymre sig om den kan opføre sig pænt.

Det er ligeledes vigtigt at enhver kan  tage kontakt til mine hunde uden de viser mistillid af nogen form.

En Vizsla skal bevæge sig frit og smidigt og vise ægte glæde ved marksøget, arbejde selvstændigt uden at gå af hånd. Vizslaen skal have kontakt med dens fører, og hele tiden søge at gøre alt hvad der ligger i dens magt for at tilfredsstille førerens ønsker.

Derudover vil man jo gerne have en smuk hund at se på, og her skal jeg passe på når jeg avler, idet jeg let falder for de lidt kraftige og store typer af vizslaen, og derfor kan tæverne blive lidt for hanhundepræget, men det er fordi jeg vil have en stærk hund, med et godt fundament.

Når jeg avler søger jeg at tilgodese alle mine krav, men det er naturligvis svært. Det er bl. a. også fordi avlsmaterialet i Danmark er begrænset, da det er en meget lille race.
+
Primært går jeg efter hanhunde til mine tæver, der har et godt sind, og som er er af den kraftige type.

Meget af fundamentet til en god jagtkammerat og familiehund som Vizslaen er, bliver grundlagt allerede i hvalpekassen. Der er selvfølgelig de genetiske betingelser, men det har efter min mening også meget at sige hvordan man forbereder dem til at blive selvstændige hunde, inden de bliver 8 uger.

Jeg synes det er vigtigt at mine tæver i de første uger er glad for deres hvalpe, og de opfører sig roligt og med overblik. Mine hvalpe prøver senere en masse ting inden de forlader deres mor, idet de er mest trygge så længe de er flokken.

De er med på strand og skov, bliver præsenteret for fremmmede hunde og mennesker, kører bil, ser forskelligt vildt, både levende og dødt, bliver udsat for lyde og og uro som man kan forvente vil forekomme i et hvert hjem.

Mine hvalpe er meget i stuen i de sidste uger og deltager i familielivet inden de skal have nye hjem, for at forberede dem bedst muligt.